Sådan opsætter og administrerer du abonnering på Teams-status i PBXAdmin.
Du behøver ikke have integreret Teams-telefoni for at abonnere på Teams-status.
Opret ny global Microsoft-adminbruger
For at opsætte abonnering på Teams-status skal du benytte en global Microsoft-adminbruger. Har du allerede oprettet en adminbruger til opsætning af Teams-telefoni, kan du bruge denne. Har du behov for en ny global adminbruger, skal du følge disse trin:
1. Log ind på domænets Office 365-portal via portal.office.com med en global adminbruger.
2. Gå ind under Admin.
3. Navigér til Brugere > Aktive brugere og tryk på Tilføj en bruger.
4. Opret den nye adminbruger med følgende informationer:
Valgfri navn og mailadresse.
Vælg selv at oprette adgangskoden og fjern at brugeren skal ændre adgangskode ved første login.
Under produktlicenser vælges oprettelse af bruger uden produktlicenser.
Under valgfrie indstillinger fjernes fluebenet i Bruger (ingen administratoradgang) og i stedet vælges Admincenter-adgang, og der sættes flueben i Global administrator.
OBS: Den globale adminbruger må ikke slettes efter opsætningen.
Opsætning i PBXAdmin
Aktivér opkobling
Når den globale adminbruger er på plads, skal funktionen aktiveres i PBXAdmin.
Her kan du aktivere abonnering på Teams-status, så alle dine telefoner er optagede, når du har et Teams-opkald eller et Teams-møde.
Funktion | Beskrivelse |
1. Microsoft Teams Presence (Beta) | Her tilgår du Microsoft Teams Presence-integrationen. |
2. Aktivér | Her aktiverer du abonnering på Teams-status ved at sætte flueben. |
3. Kontaktmail | Her indtastes en e-mailadresse, som benyttes i tilfælde af fejl i opsætningen. |
4. Log ind som administrator | Her logger du ind med dit global Microsoft-administrator-login. |
5. Gem | Her gemmes din opsætning for abonnering på Teams-status. |
6. Send infomail til medarbejdere | Her kan du sende en infomail til medarbejdere vedrørende abonnering på Teams-status. |
Medarbejdere
Du kan under fanen Medarbejdere aktivere Teams-status på medarbejdere.
Funktion | Beskrivelse |
1. Navn | Her kan du se medarbejderens navn. |
2. Aktiv | Her vælger du, om abonnering på Teams-status skal være aktiv på den pågældende medarbejders Teams-bruger. |
3. Mail adresse | Her fremgår medarbejderens e-mailadresse. |
4. Gem | Her gemmes din opsætning for abonnering på Teams-status. |
5. Send infomail til medarbejdere | Her kan du sende en infomail til medarbejdere vedrørende abonnering på Teams-status. |
Hvordan deaktiverer jeg funktionen?
Hvis du skal deaktivere funktionen for en eller nogle af virksomhedens medarbejdere, skal du i PBXAdmin under fanen Medarbejdere blot fjerne fluebenet ud for de pågældende medarbejdere.
Skal du deaktivere funktionen for alle virksomhedens medarbejdere, skal du under fanen Aktivér opkobling fjerne fluebenet i feltet Aktivér.
Husk afslutningsvis at trykke på Opdater system for at få ændringen til at slå igennem.
Abonnering – ikke udveksling
Da Microsoft endnu ikke har givet eksterne systemer adgang til at påvirke statusser i Teams, er der ikke tale om statusudveksling, men udelukkende en ensrettet abonnering på Teams-statusser. Det betyder, at Teams-statusser kan ses i Bizfone-universet, men et opkald i Bizfone vil ikke ændre medarbejderens status i Teams.
Vi håber selvfølgelig, at Microsoft snart åbner op for denne mulighed, så vi kan tilbyde en egentlig udveksling mellem Teams og Bizfone.